FRA ASSENS GYMNASTIK- & IDRÆTS KLUB

TIL ASSENS FODBOLD CLUB

Assens Gymnastik- & Idræts Klub kom til verden den 31. januar 1897 i "Bøfkælderen" i Østergade 40 under Bergs forretning – i dag Imerco – og fik i dåben navnet ”Olympia”. ”Bøfkælderen”, der var et velrenomeret spisested, tilhørte enkefrue Andersen, og da det var hendes søn, den unge og initiativrige typograflærling A. J. Andersen, der havde undfanget ideen om at danne en klub, var det for så vidt ikke tilfældigt, når stiftelsen foregik ved en sodavand i ”Bøfkælderens” baglokale.

På dette tidspunkt var kricketspillet, hvad angår boldspil, næsten eneherskende på Fyn, idet fodboldspillet endnu ikke var trængt igennem, og formålet med at stifte en klub var da også at samle kricketinteresserede unge til organiseret spil og at søge samarbejde med allerede eksisterende klubber i nabobyerne. Stifterne var udelukkende lærlinge i 16-18 års alderen, og den første bestyrelse, der vel nærmest blev sammensat efter behov kom til at bestå af skomagerlærling Jens A. Nielsen, typograflærling A. J. Andersen, typograflærling Winther, skomagerlærling Hans Jørgen Jørgensen og snedkerlærling A. Beierholm Petersen.

Når den egentlige stifter, A. J. Andersen, ikke blev formand, var årsagen, at han endnu ikke havde nået myndighedsalderen, hvilket var nødvendigt af hensyn til eventuelle forhandlinger med byens råd eller andre. Der blev udarbejdet love, og i henhold til disse skulle bestyrelsen bestå af fem mand, hvoraf mindst tre skulle være lærlinge, idet man tilsyneladende ikke ønskede, at ældre spillere skulle få magten i den nystartede klub.
Kontingentet var fra begyndelsen fem øre pr. måned for lærlinge, 25 øre for ældre og en krone pr. år for passive.

KLUBBEN FIK NYT NAVN

Der blev spillet ret mange kampe i de første år, og efter nogle gode kampe mod Glamsbjerg og andre gode hold deltog man i turneringen. Helt op til 1912-13 deltog klubben her, men kampene blev tabt i de sidste år, og spillet blev efterhånden fortrængt af fodboldspillet.
I 1903 blev klubbens navn ændret til Assens Gymnastik- & Idræts Klub. Gymnastik var da for længst indført og havde samlet mange tilhængere, der med liv og lyst øvede sig i Assens Gymnastikhus ved skolen.

Omkring århundredskiftet var fodboldspillet begyndt sin sejrsgang over hele landet, og det var klart, at de unge Assensborgere også måtte være med i legen. I 1905 gik klubben for alvor i gang med dette spil og man spillede sine første kampe mod Glamsbjerg, Faaborg og Højby.
Men A.G.&I.K. har gennem årene haft mange andre jern i ilden. Foruden kricket, gymnastik og fodbold har der været roning, tennis, svømning, boksning, atletik, bordtennis og håndbold samt langbold og krocket for damerne på klubbens program.

I adskillige tilfælde har begyndelsesvanskeligheder imidlertid været så store, at et nok så friskt initiativ er blevet kvalt i fødslen eller efter kortere tids forløb. De første år har været en brydningstid for alt, hvad der hedder idræt, og når de ydre rammer ikke var i orden, således at den specielle sportsgren kunne udøves uden alt for store vanskeligheder af økonomisk art, mangler på baner eller lignende, svandt grokraften ind.
Det vil gå for vidt at nævne alle de, der enten som ledere eller som sportsudøvere har ofret deres fritid for klubben og dens medlemmer – og gjort deres til, at A.G.&I.K. blev en kendt idrætsforening. Alligevel mener undertegnede, at nedennævnte fortjener at få deres navn frem. Om ikke andet så for at nostalgien også kan præge fodboldhistorien i Assens.

I de gamle arkiver kan man se, at en cigarhandler Holstein Johansen i 1932, da klubben var ved at gå i hundene, med usædvanlig energi greb ind sammen med andre gode folk og fik begreberne klaret.
Typograf V. Lucas, kendt kricketspiller og formand, købmand Poul Bertelsen, kommis L. Andersen, der samtidig var medlem af FBU's bestyrelse, urmager J. Marcussen, gårdejer Carl Rabøl og kriminalbetjent A. Schmidt, er kendte navne blandt lederne.

Typograf W. Haüser slog sit navn fast som formand i 14 år, ligesom han i fire år sad i FBU's bestyrelse. Overbetjent August Breith, der både var en kendt spiller og træner, og som også blev formand for klubben. Og så må vi da heller ikke glemme arrestbetjent Thorvald Christensen, der først som spiller og siden som en dygtig leder gjorde sig bemærket, blandt andet som foreningens kasserer.

Toldassistent Bohn Jespersen stod i spidsen for klubben, da den fejrede 50 års jubilæum, og op i 1950 trådte nye medlemmer frem i spidsen for klubben, enten som bestyrelsesmedlemmer, udvalgsmedlemmer eller trænere. Her kan nævnes: Ahlman Holm, Harry Svendsen, Knud Clemmensen, Emil Andersen ”Miller”, Helmuth Pederen, ErikWinther og ikke at forglemme Ingwart Iversen, også kaldet Skøtt, der næsten alene og enerådigt klarede hele A.G.&I.K.'s ungdomsafdeling, og det kan ikke havde været så dårligt, for flere af hans spillere kom til at præge klubbens fremgang sidst i 50'erne og klimakset i 60'erne.

FESTER OG UDFLUGTER
Det har altid været festlige mennesker, der har været medlemmer af A.G.&I.K. lige fra klubbens start. De berømte årlige udflugter, der blev foretaget i char-a-banc på strålende sommerdage var meget populære. Udflugterne gik til Frederiksgave og Wedelsborg – og altid med damer. Og det var dengang, man fik serveret de populære punchboller, der ofte var tilsat rigeligt med whisky.

Fastelavnsfester og Heidelbergfester er blevet afholdt masser af gange i Skovpavillonen, hvor de unge mennesker kunne danse natten lang. Der har været afholdt andespil og den kendte A.G&I.K.-revy snakkes der stadig om, når nostalgien får en omgang. Der har været afholdt sportsuger, og sidst i 50'erne gik den store ”Perlefest” i luften. En gigantisk byfest, der skulle skaffe penge i en slunken klubkasse.

Naturligvis har klubbens spillere også været på udflugter og rejser. Ungdomshold har gæstet Filipstad i Sverige og seniorhold har været i Norge.

Billedet er fra AG.&I.K.'s 60 års jubilæumsfest i 1957 på Marcussens Hotel.

BANER – OG DET SPORTSLIGE
De første kricketkampe blev spillet på en stubmark ved Skelvej, der blev udlånt gratis af avlsbruger Carl Storm. Senere lejede man en plads af byrådet på den nye Næsplads ved epidemihuset. Prisen for lejen var 45 kroner om året. Mange penge dengang, og tit og ofte kneb det for bestyrelsen at få disse penge skrabet sammen.Fodbold spillede man i en længere årække på den gamle markedsplads, inden man flyttede ned på en mark over for grotten i 1911. Indvielseskampen blev spillet mod B.1909, der blev sendt hjem med et nederlag på 5-0. Endnu engang flyttede man spillested, idet der blev spillet på den nye markedsplads, der samtidig var købmand Plums plads i forlængelse af Østergade (Østervang), inden byens nye stadion i Grotten stod færdigt i 1938.

Det blev indviet den 3. juli ved en imponerende indvielsesfest med en stor gymnastikopvisning samt fodboldkamp mellem B.1909 og Vejens divisionshold, hvor sidstnævnte vandt med 5-4. De lokale helte fra A.G.&I.K. tabte med 6-3 til ØB fra Fredericia.
Og så gik der virkelig en spand af år, inden der atter skete noget. Stadions gamle klubhus var i en forfærdelig stand, hvilket kom til udtryk i en sang fra sidst i 1960'erne.

”Et gammelt hus på Stadion står, hvad bruges det dog til;
klæ'r folk dog om i denne hyt', før de skal ud og spil.
Det varme vand i bruseren det kommer aldrig ud,
og hyttens gamle lokummer er alle gået itu.
Så nu spørger vi jo vort byråd i vor by,
hør, hvor længe vil I med næsen gå i sky.
Kom dog ned på jorden, hvor lugten mærkes kan,
så måske kan vi få gjort det hele lidt i stand”.

Efter flere møder med byrådet med hensyn til nyt klubhus og træningsbaner, skete der endelig noget i 1969. Her blev det besluttet at bygge nyt klubhus med fire lige store omklædningsrum, kiosk og rekvisitrum, omklædningsrum til dommer samt køkken og toiletter til publikum. Med hensyn til træningsbaner arbejdede kommunen med en plan om at placere dem ved hallen, hvilket man i A.G.&I.K. ikke var helt enige i. Og det viste sig også senere at være en dødfødt idé.

Assens Stadion er i tidernes løb blevet brugt til mange ting. Foruden fodboldkampe har der været store håndbold- og gymnastikstævner, der har været boksestævner, og når der blev arrangeret Fagene Fest mødte der flere tusinde tilskuere frem. Atletik havde også sin storhedstid, hvor Ingrid Larsen – senere Roy – vandt fynsmesterskabet i både højde- og længdespring. Og på håndboldfronten var det Jytte Skøtt Mikkelsen, der var det store talent, og hun kom da også senere på landsholdet, hvor hun spillede flere kampe.
Det skal vel også med, at enkelte af fodboldspillerne på senere tidspunkter nåede status som divisionsspillere i andre klubber.

Som med al andet sport har der også været nedgangs- og opgangstider på det sportslige område for A.G.&I.K. Men det tog sin tid, inden A.G.&I.K. fik sportslig succes. Først i 1941 lykkedes det for klubbens førstehold at komme i Mesterrækken (Fynsserien), da holdet slog Nyborg med 5-3. ”Der var landskampsstemning på Stadion på denne dejlige forårsdag, hvor skrattende automobilhorn og andre instrumenter opmuntrede spillerne til at gøre en ekstra indsats. Over tusinde tilskuere overværede den underholdende kamp”.

Det at være blandt de bedste klubber på Fyn varede kun nogle år – i hvert fald i denne omgang – idet man i 1944 måtte ud i nedrykningskamp mod Svendborgs førstehold. Svendborg, der ved at vinde kampen kunne blive nummer et i rækken, vandt efter en meget spændende kamp med 3-1 med 2000 tilskuere på lægterne. A.G.&I.K. spillede en god kamp, og aviserne mente endda, at de var for gode til at rykke ud, og blev da også rost i artiklerne.
Men 1950'erne gav A.G.&I.K.'s fodboldspillere et ekstra løft, inden det hele kulminerede i 1960'erne, hvor klubben opnåede den bedste placering i klubbens historie.

Unge spillere og tilflyttere fandt sammen i et fællesskab, der i 1957 bragte A.G.&I.K. ud i oprykningskampe til Fynsserien mod KB, Svendborg, Kerteminde og Dalum. Her kiksede det for det gode Assens-hold, der dog allerede året efter satte det hele på plads ved at vinde Serie 1 suverænt med 36 point for 18 kampe og en målscore på 98-22. Ingen nederlag i hele sæsonen. Imponerende. Og så ”kørte” det ellers derudad med pæne placeringer i den højere række, og det gav så resultat i 1963, da holdet var klar til oprykning til den nyoprettede 4. division. Holdet var ikke særligt stabilt, men vandt de vigtige kampe og blev nummer fire efter de tre store Odenseklubbers andethold, der ikke kunne rykke op. Efter de 24 kampe havde Assens 30 point og en målscore på 46-47. Altså en negativ målscore, hvilket blandt andet skyldtes nogle store nederlag til blandt andet OB på 1-7 og Fraugde på 1-6. Så det var med bange anelser, man startede eventyret i 4. division, der da også kun varede et år.

Holdet, der skaffede A.G.&I.K. oprykning til Fynsserien i 1958:

Bageste række: Jørgen Søby Nielsen, træner Knud Clemmensen, Bendt Rose, Erik Caspersen, Aage Greve, Helge Desler, holdleder Ahlman Holm.
Midterste række: Bent Jørgensen, Bent Andersen, Emil Andersen. 
Forreste række: Knud Jørgensen, Hans Gissel Jensen og Bent Nielsen.
Preben Jørgensen mangler på billedet.

Bemærk trøjerne. En overgang ville et flertal udskifte de rød-hvidstribede trøler med Arsenal-dragten, men det blev hurtigt ændret igen.

Et godt fynsseriehold fra starten af 1960'erne:

Bageste række: Jørgen Wadovsky, Bendt Rose, Kaj Esmann, Helge Desler, Tommy Jensen samt dommertrioen.
Midterste række: Per Emil Jørgensen, Preben Jørgensen, Bent Nielsen.
Forreste række: Knud Jørgensen, Hans Gissel Jensen og Bent Jørgensen.

1965 BLEV SÅ SUCCESÅRET FOR A.G.&I.K.

En flok talentfulde unge mennesker var kommet op fra ungdomsrækkerne og et par spillere fra Ebberup, gjorde sit til, at Assens spillede noget af det bedste fodbold, der er blevet vist i A.G.&I.K's tid. Man pulveriserede flere hold med cifre som 7-0, og det skal da også med, at man blev nummer et i Fynsserien foran alle divisionsklubbernes 2. hold – det vil sige, at Assens lige pludselig var Fyns femtebedste fodboldklub. Fodbolden var blevet populær i Assens, og tilskuerne valfartede til Grotten, hvor man altid havde et tal mellem 500 og tusinde tilskuere til kampene, og når man spillede mod de ”store” i Odense var der tit mellem 1500 og 2000 tilskuere.

Lidt bittert var det, at spillerne ikke kunne få pokalen overrakt på Assens Stadion efter den sidste kamp, der var mod Tved. Årsagen var, at en voldsom snestorm havde gjort afviklingen af den sidste runde søndag den 28. november umulig. Trods et ihærdigt arbejde med at rydde banen for sne, var den livsfarlig at spille på, så dommeren aflyste kampen. Den blev for øvrigt spillet om foråret i 1966.

Assens som divisionshold. Hvem havde mon nogensinde troet det. Det blev så også kun til et år, men et spændende år, hvor klubben var godt med i starten af turneringen, hvor det blev til sejre over Kolding, Svendborg, AIA og Haderslev, og man sluttede pænt af med at spille uafgjort med oprykkerne fra Silkeborg. Men spillertruppen var for smal til at kunne klare sig i længden. Assens blev nummer sidst med 17 point for 22 kampe og en målscore på 29-50.

Holdet, der spillede den næstsidste kamp i Fynsserien i 1965 (Næsby 1-0) og dermed skaffede A.G.&I.K. oprykning til 3. division.

Bageste række: Hans Eriksen, Helge Desler, Leif Nielsen, Ernst Hesche, Niels Jensen, træner Emil Andersen.
Midterste række: Bjarne Eriksen, Gunnar Nielsen, Ove Petersen.
Forreste række: Ebbe Kirkegaard, Poul Erik Chistensen og Mogens Nielsen.

Aksel Greve Hansen, Knud Jørgensen, Bent Jørgensen og Ole Lykke Olsen er andre spillere, der enten var skadet eller forhindret i at spille.

Herefter spillede klubben i nogle år i Danmarksserien og senere i Fynsserien.

A.G.&I.K. blev til AFC. Hvorfor? Hvad var årsagen til det?

Ja. Hovedårsagen var, at de øvrige afdelinger – håndbold og gymnastik mente, at fodbolden brugte for mange penge, så der ikke var nogen til dem. Og det var nok også rigtigt. De lange fodboldture i 4. division, blandt andet til kampe mod Viking i Rønne på Bornholm, Brønderslev samt otte-ni gange til København tærede på klubkassen. I 3. division var turene mere moderate, men man skulle da to gange til Aalborg og også en tur til Sjælland. Spillerne skulle jo bespises, bussen skulle betales og overnatning i forbindelse med flere af turene skulle der også være penge til.

Så diskussionerne gik højt blandt afdelingsbestyrelserne, indtil man gik i gang med at undersøge en opdeling af klubben. Den største diskussion gik nok på, at hvor man tidligere kunne dyrke gymnastik, håndbold og fodbold for én kontingent, ja, så skulle de sportsfolk der dyrkede det hele lige pludselig til at betale kontingent i alle tre foreninger. Men der var store enighed om denne splittelse af A.G.&I.K., selv om der var mange klubhjerter hos de ældre medlemmer, der var lige ved at forbløde. 

Helge Desler