Menu

Årets GF med flot fremmøde

image
Lars Bæk
22. februar 2023 kl. 18:59
Husk at meld dig som frivillig
Tusind tak for det flotte fremmøde til årets Generalforsamling.
Ca. 45 personer havde fundet vej til klubhuset - og igen - lige som til fællesmødet, var der en del nye ansigter og det var rigtig rart at se.
Benny Lund var aftenens dirigent.
Lars P. Larsen kunne som afgående formand berette om årets gøren og laden i vores klub. Om det gode samarbejde med naboklubberne, om problemerne med banernes beskaffenhed, fremgang i medlemstallet og endelig de udfordringer AFC står over for, som klub. Men med aftenens fremmøde, varsles der forhåbentlig nye og bedre tider, hvad angår antallet af frivillige, der gerne vil ofre et par timer for klubben.
Thomas Vestmark fremlagde for seniorafd.. Masters kører på med endnu en sæson, Hold 1 spiller om oprykning til Fynsserien, mens Hold 2 spiller i Serie 3, endelig fungerer 7mandsholdet også fint. SSPholdet som AFC organiserer sammen med Assens Kommune klarer sig virkelig godt. Flere af spillerne på holdet har i den forgangne sæson fået debut på Hold 1 og Hold 2, virkeligt flot og godt gået.
U-fmd. Arne Olsen kunne fortælle om en afdeling i fremgang. Båret flot oppe af kompetente trænere, kunne AFC i sæson '22 fremvise både Fynsmestre og Kommunemestre - flotte resultater for både pigerne og drengene. Bemærkelsesværdigt er det også at AFC's U4-6hold, nu er oppe på over 25 spillere - så Torben Wiimh har travlt.
Regnskabet fremlagt af Emilie Larsen, affødte desværre ikke de store jubelscener, men blev efter lidt debat godkendt. Vi lider stadig af økonomiske efterveer fra Coronaen og nogle saftige olieregninger, gjorde ikke smilene bredere, da AFC også ramt af de stigende energipriser. Så samtidig også en stor tak skal lyde til alle sponsorerne, som trofast støtter klubben i en lidt svær tid.
Nu er der jo ikke noget øvre loft på antallet af bestyrelsesmedlemmer, så derfor så det lidt voldsomt ud, da antallet af personer på valg viste sig temmelig stort. En tak til de afgående medlemmer, og en stort velkommen til Niels van Gorp og Torben Nielsen, samtidig med at Arne Olsen valgte at genopstille - bestyrelsen er hermed fuldtallig, men der bliver nok brug for en god håndfuld personer til diverse underudvalg.
Under punktet: Evt., fortalte Lars P Larsen om bevæggrundene for valget af Årets AFC'er.
Ofte er det en person der har fået denne flotte titel, men i år var det anderledes. Bestyrelsen havde valgt et helt hold! Med de udfordringer som et hold under SSPordningen måtte stå overfor, har de gjort evt. fordomme til skamme. I Assens FC er der nemlig plads til alle!
Drengene yder en flot trænings- og kampindsats og man træner nu også af og til sammen med de øvrige Seniorer. Flere af spillerne har tilmed fået debut på AFCs bedste hold.
De 4 trænere, Claus Uhrenholdt, Nicklas Johannsen, Sten Foged og Jesper Jensen har ligeledes gjort en stor og flot indsats og det synes bestyrelsen gerne at ville belønne. Et STORT tillykke med kåringen til trænerne og spillerne fra alle i AFC.
Aftenen blev rundet af med et 3foldigt leve for Assens FC.
Luk