Assens får Multibane
PRESSEMEDDELELSE
Assens by får multibane
Assens Fodbold Club har opnået støtte fra Nordea-fonden og DBU til anlæg af en multibane ved Arena Assens.
En ny multibane nær Arena Assens bliver åben for alle byens borgere 24 timer i døgnet. Arbejdet er allerede startet ved skrivebordet med støtte fra Nordea-fonden og DBU's multibanepulje, og multibanen er en del af "Den Blå Boldpark".
"Vi håber, at multibanen bliver et naturligt samlings punkt for hele lokalområdet, og vi vil som klub gerne invitere alle med - uanset om du er medlem af fodboldklubben eller ej," fortæller formand i Assens FC, Flemming Jensby, der samtidig nævner at etableringen af en multibane passer godt ind Assens FC strategi om at være med til at fastholde unge/ældre som vedblivende sportsligt aktive, samt også at gøre Assens Kommune endnu mere attraktiv som bosætningskommune, qua mange sportslige tilbud.
Multibanepulje baner vejen
Nordea-fonden har med en multibanepulje på 20 millioner kroner gjort det muligt for blandt andet Assens FC at anlægge en af de eftertragtede baner.
"Nordea-fonden støtter gode liv, og for os er fællesskabet nøglen til gode liv. Med de nye multibaner får 20 byer over hele landet et nyt mødested for alle, der vil dyrke boldspil sammen året rundt," siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.
Også Dansk Boldspil-Union glæder sig over udsigten til en multibane i Assens.
"Det er fantastisk, at Assens FC på frivillig basis har søgt støtte og ønsker en multibane, der kan skabe bevægelse i lokalområdet. Det siger meget om behovet for multibaner, der kan motivere til nytænkning, fastholde fodboldspillere og udvikle dansk fodbold - og om værdien af vores frivillige foreningsliv," siger Jesper Møller, formand i Dansk Boldspil-Union.
Kontakt
Assens FC: Formand Flemming Jensby - flemmingjensby@gmail.com / 4038 8285
Nordea-fonden: Kommunikationschef Tine Wickers - tw@nordeafonden.dk / 4070 3780
Dansk Boldspil-Union: Fundraiser Christian Bordinggaard - cbor@dbu.dk / 4326 5432
Fakta
Nordea-fonden støtter anlæg af multibaner med 20 millioner kroner over fire år.
Mere end 25 klubber er allerede anlagt med støtte fra multibanepuljen i løbet af 2013 og 2014.
En multibane kan støttes med op til 400.000 kroner.
Læs mere her.