Damerne kan slutte i toppen
Den næstsidste efterårs kamp for Dame 7M blev spillet i Båring i torsdags.
Vi var klar fra start for en gangs skyld, Vi var der en hel time før, så ingen undskyldning for ikke at varme op…
Jeg har sagt det før men skriver det lige igen, vi har nok klubbens to hurtigste spillere på vores hold..
Dorthe Neesgård og Celine Ørum!
De spiller mest i forsvaret, men er ret ofte oppe og være en del af angrebet, og alligevel når de også først hjem, når spillet vender den anden vej…
Imponerende at se på! :-)
For, jo, vi spiller ”bare kvindefodbold” og vi ”spiser en del kage” og ja ”vi drikker en øl efter kamp” og jo ” det er hyggeligt”
MEN - når vi spiller kamp…… Så er vi med for at vinde!!!!! Så er DET slået fast! ;-)
Vi kæmpede, og der blev gået til den i nærkampene, masser af godt sammenspil.
Og det gode sammenspil så vi især da vi scorede til 1-0 af Lurwan.
Mål nr 2 er årets mål. Bliver spillet op af Celine i kontra, og ud til Bak, Dorte Neesgård som lopper den ind over i feltet, hvor Lurwan lige sætter en fod på…. Mega godt mål!
Maria fik ny plads i forsvaret og Lene spillede bagerst i anden halvleg, de gjorde det begge super godt, de fik ryddet det hele væk. Kirstine blev kastet ind på midtbanen, og løb og løb..
Stor velfortjent 2-0sejr til os.
Vi spiller den sidste på onsdag hjemme mod Middelfart og hvis alt flasker sig, kan vi ende som nr 2.
Hvilket egentlig er rigtig godt, da vi har badet i skader osv…