Formanden udtaler..
2 personer mangler til Bestyrelsen
Årets Generalforsamling i Assens FC, startede egentlig udmærket med omkring ca. 40 fremmødte medlemmer.
Dirigenttjansen blev lagt i sikre hænder hos tidl. formand i AFC, Flemming Jensby.
Formandens beretning, v/ Lars Peder Larsen, blev afviklet med fortællinger om et OK år i AFC som nu tæller godt 300 medlemmer. Samtidig en fortælling om endnu en succesrig afvikling af DBU’s fodboldskole og andre aktiviteter der har fundet sted i løbet af året i fodboldklubben, der positivt har profileret klubben. Mange - og lokale - samarbejdspartnere støtter op om vores klub og de bidrager til en betragtelig indtægt til Assens FC.
Efterfølgende berettede Thomas Vestmark fra Seniorafdelingen, som også omfatter vort U19hold. Stabilitet var kodeordet, efter et par turbulente år med trænerskift m.v., har Seniorerne nu fundet en god lokal træner i Lars Dahlstrøm, som har gode folk omkring sig i trænerteamet. Oprykning til S1 er målet for 1. holdet - oprykning forventes også for AFC’s 2.hold. Grand Old Masters kunne bryste sig af titlen; Fynsmestre.
Britt Larsen fremstod med beretningen fra U-afd. Mange flotte resultater har bragt sølvtøj til AFC, bl.a. U14drenge blev Fynsmestre, U9knægtene ligeså. U11pigerne vandt Fyens Stiftidendes indestævne. Andre var tæt på, men alle hold har præsenteret Assens FC på fornemste vis - stor tak og ros til alle.
Regnskabet viste et fint overskud i Assens FC.
3 af bestyrelsesmedlemmerne ønskede ikke genvalg. Derfor skulle der vælges nye.
Lars Peder Larsen modtog genvalg, Emilie Larsen lod sig nyvælge. Så manglede der 2 personer til AFC’s øverste organ.
Da det ikke lykkedes at finde disse 2 personer, måtte dirigenten desværre drage ”konsekvensen” og afbryde Generalforsamlingen for at måtte lægge op til en ekstraordinær Generalforsamling.
De (minimum) 2 personer der søges, må primært gerne være interesseret i ungdomsarbejdet. Bestyrelsen har konkluderet at selve U-formandsposten nok bør deles på 2 personer og f.eks. på områderne U6-U11 og fra U12-U15. Derigennem vil det være mere overskueligt at have et ansvar, da der ikke er så mange trænere/hold at skulle stå for. Alt sammen med at man samtidig har et godt samarbejde og god sparring med de øvrige best. medlemmer.
Der afholdes bestyrelsesmøder ca. hver 2. måned eller efter behov. DBUFYN står også klar og kan hjælpe med knalddygtige U-konsulenter, hvis behovet måtte opstå.
Er der flere end 2 personer der gerne vil hjælpe med dette spændende og givende arbejde, er det selvfølgeligt også muligt.
Tanken om IKKE at finde de 2 manglende bestyrelsesmedlemmer, og dermed konsekvensen af dette - er ubærlig. Både for klubben, men også især for vores 300 medlemmer og den historik som Assens FC har i den fynske fodboldkultur.
Har du spørgsmål til, eller er interesseret i ovenstående, kan formand Lars Peder Larsen træffes på 4030 8959 - Næstfmd. Thomas Vestmark fanger du på 2572 2861