Menu

Operationen lykkedes, men..

Lars Bæk
23. april 2016 kl. 10:32
Tempofyldt kamp på Store Bededag

Operationen lykkedes, men patienten døde..

At vi allerede efter 15 sekunder lukker mål ind, er bare ikke ok - men fejlen er indrømmet af involverede spillere og dermed er den ged barberet.

Torben Wiimh fik dog rettet lidt op på miseren da han kanonerede kuglen op i højre målhjørne, til udligning efter godt 8 minutters spil.
Men derfra var det som om at det ikke længere var spillet der var i fokus - ihvertfald set udefra.

Det er vigtigt for mig at pointere allerede på dette tidspunkt i referatet, at det skrevne IKKE er udtryk for klubbens officielle holdning - referatet beror udelukkende på undertegnedes betragtninger, om man så er enig eller ej i disse, skal på INGEN måde ligge klubben til last.

Vi formåede at komme tilbage i kampen. Vi spillede disciplineret og med omtanke. Dalum gjorde også en god figur og kampen var så absolut seværdig - når kampens rytme ikke blev slået i stykker af dommerne. Og det her er jeg faktisk ked af at skrive, men det var desværre sådan det forholdt sig.

Nuvel, der blev gået til stålet og begge sider var involverede i de ca. 35 frispark jeg noterede. Men hvor det ene hold ikke blev straffet for oplagte gule kort ifm frisparkene, så gjorde det andet. Og det andet hold var os. Da det så ud som om at der næsten konsekvent blev dømt imod os - ja, så taber man da hovedet til sidst og det udmøntede sig i disse førnævnte frustrationsfrispark. Når jeg nævner at det så ud som om at der blev dømt imod os, skal det ikke tolkes som om at vi IKKE blev tilkendt frispark - det gjorde vi, men konsekvensen SYNES noget hårdere overfor os end overfor modstanderen. Og det til trods for at hårdheden i frisparkene var den samme fra begge sider, når regnestykket skal gøres op. Godt at ingen blev skadet.

Kort før pausen bliver der dømt et tilsyneladende korrekt straffespark til Dalum - Flarup vælger dygtigt den rigtige side, men kan ikke nå helt derud; 1-2.

2. halvleg bød på samme fight som i første omgang, med gode chancer til begge hold. Det lykkedes os ikke at få udlignet, trods fine chancer og da vi fra minut '57 praktisk talt spiller med 10 mand resten af kampen grundet gule kort, lykkedes det os ikke at indhente udeholdet, som tilmed fik øget til 1-3 i minut '85.

For første gang i mine år i AFC, så jeg Kristian Karlby snakke - ikke diskutere, men snakke - med dommertrioen i adskillige minutter på midten af banen efter slutfløjtet.
Hvad der er blevet sagt, ved jeg ikke - Karlby var dog utrolig fåmælt efterfølgende. I meget lang tid..

Summa summarum: 
Jeg tager hatten af for at holdet ikke forløb sig og fik raget røde kort til sig. Kani, Puma, Poffler og Muddi tog sig af de gule kort.
Holdet synes at stå sammen og stemningen omkring holdet fornemmer jeg som værende virkelig positiv. 
Ingen tvivl om at Karlby/Skytte er ved - trods de seneste nederlag - er ved at få noget rigtig godt brygget sammen.

For at komme evt rygter i forkøbet, så har trænerteamet naturligvis fortsat fuld opbakning fra bestyrelsen i AFC, derom overhovedet ingen tvivl. Overhovedet!

Ingen MOTM - min ros går til HELE holdet.

Næste kamp er hjemme mod Bogense, søndag d. 1. maj - kickoff kl. 11.00.

HS1 - Dalum IF: 1-3 (1-2)
'1: 0-1
'8: 1-1 Wiimh (skud fra kanten af feltet)
'39: Kani - gult kort, holde i trøje
'45+3: 1-2 (Straffespark)
'57: Søren Puma - gult kort, tackling
'60: Dalum - gult kort
'65: Rasmus Poffler - gult kort, tackling
'76: Muddi - gult kort sprogbrug
'85: 1-3

Luk