Menu

U13pigerne på besøg i Kolding

image
Søren Alexandersen
06. september 2021 kl. 17:03
Piger U13 Liga 1
KoldingQ - Assens FC 4-0 (1-0)
Søndag formiddag var AFC pigerne draget en tur til over på den anden side af Lillebælt for at spille deres sidste puljekamp i Pulje 954 mod de seje piger fra KoldingQ inden opbrydningen af de 4 Liga 1 puljer.
Tidligere på weekenden havde resultater flasket sig således at vi allerede inden dagen kamp vidste at vores placering uanset udfaldet af dagens kamp betød at vi forsat skulle spille i landets bedste række Liga 1.
En liga vi trods dagens resultat stadigvæk kan se vi er berettiget til at spille i, noget vi er både stolte og glade over. Men ret skal være ret, det har været noget af en øjenåbner for vores unge AFC piger at stille op i denne række, for her har der været afregning ved Kasse 1 når de små fejl har indsneget sig, eller man ikke har været effektive nok foran mål når man havde chancen.
Kampen på kunstgræsbanen i dag opsummede egentlig meget godt de netop nævnte udfordringer holdet har pt. for indenfor de første 5 min. af kampen spillede AFC pigerne sig fint igennem Kolding´s forsvar og kom til 2 store målchancer som ikke blev vekslet til mål.
I en hurtig omstilling minutterne efter afdriblede en dygtig KoldingQ spiller bagerste markering i AFC forsvaret og lagde koldt og kynisk bolden i til 1-0. Bum...
Spillet bølgede videre halvegen igennem og vi så et AFC hold som spillede helt op med KoldingQ med chancer i begge ender som dog ikke affødte yderligere scoringer inden pausen..
Efter sidebytte forsatte spillet til en start som i første halveg, men 10 minutter inden i sidste parti var det som om AFC pigerne pludselig mistede koncentration og fokus, der blev ikke dækket tæt nok op, og ej heller tacklet ordentlig af.. og afregningen kom igen promte med 2 hurtige scoringer af hjemmeholdet, hvilket reelt afgjorde kampen.
Som en sej bokser der lige havde modtaget et par hurtige og hårde jabs i ringen, mandede pigerne sig op, fik styr på geledderne, og kom igen med i kampen og fik affyret flere projektil mod KoldingQ målet, som jydernes målmand måtte ud i fuld længde for afværge, og i en anden chance var stolpen i vejen, så chancerne til AFC scoringer var bestemt til stede, men det fornødne held udeblev.
I slutningen af kampen begyndte det hårde pres vi havde lagt at trætte AFC pigerne, og mange løb småskadet rundt på banen efter en hård men velspillet kamp, og i slut minuttet måtte pigerne indkasserer endnu et mål til slutresultatet 4-0 i en situation hvor der ikke blev tacklet af på en modstander på kanten af feltet.
Ser man på cifrene tabte vi med 4 mål ja, men dem som overværende kampen ville sikkert give mig ret i, at vi med en smule mere "tur i den" have nettet 2-3 mål ind på kontoen, noget som også modstanderens træner efter kampen mente havde været mere end fortjent.
Men "lige ved og tæt på" er ikke noget som indgår i beregningen omkring et fodbold resultat, og det skal vi alle omkring holdet lære.
De gode resultater kommer ikke længere så let som tidligere, og det er super gode hold man møder hver gang i Liga 1, til gengæld lære man rigtig meget af sådanne kampe med høj intensitet, hvilket er noget vi trænere har gjort rigtig meget ud af at fortælle pigerne under hele forløbet.
Nu begynder opbrydningen af de 4 Liga 1 puljer, og for nuværende ved vi faktisk ikke hvem vi skal møde og hvor den kommende weekend, men det skulle vi gerne blive meget klogere på i kommende uge, så følg godt med på Kampklar og meld hurtigt ind så snart kampene er lagt op.
Til dagens kamp fik pigerne og "luftet" den nye udebane dragt i flotte lilla farver sponsoreret af Fynske Bank - Rema 1000 Assens og Intersport.. Vi siger mange tak til alle. 🙂
Kommende Søndag (12. September) spiller Liga 3 holdet hjemme mod Næsby kl. 14.00
Vi ses på sidelinjen. 🙂
Luk