U19 med uafgjort i første kamp
Kampen ender 2-2 og set over hele kampen er resultatet vel rimeligt nok.
Det er altid en mærkelig følelse man står med, når modstanderen udligner kort før tid og målt på spil og chancer havde det ikke været ufortjent, hvis vi havde taget alle 3 point…
Men vi kommer i kampen, især i 2 perioder, til at bruge meget energi på at forsvare og det gør som jeg ser det, at overskuddet i de kampafgørende situationer vi fik sidst i kampen manglede. Vi havde chancer til at lukke kampen til 3-1, men i stedet blev det en deler og vi har stadig ting at lære. Men positivt er det, at vi bliver bedre og bedre til det vi træner og at det vi laver i mange af spillets facetter ser struktureret ud!
Drengenes Man of the Match blev den evigt farlige og hårdtarbejdende Alexander Reimer og fidusbamsen for dagens detalje gik til Mathias Kongedam for sin scoring til 2-1.
Vi spiller næste gang d. 3. september ude mod Langeskov.
/KK